til familiefest, firmatur, koloni, lejrskole, foreninger, rideklubber..

Kildegården
 

 

Velkommen til Kildegårdenkort sagt..

Kildegården er et godt udgangspunkt for grupper med op til 70 deltagere. Der er gode indendørs og udendørs faciliteter. Omkranset af skov, eng og åløb er den meget naturskønt beliggende.

Klosterhedens statsskovdistrikt, en af Danmarks største skove, ligger blot få kilometer herfra med et utal af afmærkede vandre-, cykel- og rideture. Her findes et meget stort og varieret dyreliv, bl.a. også Danmarks eneste bæverkoloni.

Der er blot 12 km. til den hyggelige "bjergby" Lemvig med et stort antal seværdigheder. Og skal Bovbjerg fyr og de stejle skrænter ud mod Vesterhavet opleves, er afstanden kun 18 km. Et andet udflugtsmål er Thyborøn, der eks. kan besøges med VLTJ, den kendte lokalbane. Området var og er fortsat også kendt for et stort antal udøvende kunstnere.

Flynder å
Lemvig - et besøg værd
Vesterhavet ved Bovbjerg

Bemærk: Kildegården udlejes ikke i månederne dec. - feb. og ikke til ungdomsfester.